Thomas Hansen

Ambassadør for Skyttebutikken
Pistolskytte

 

Jeg er ambassadør, fordi ...

… jeg som pistolskytte gerne vil være med til at udbrede kendskabet til Skyttebutikken i andre sportsgrene end sportsriffel og samtidig bidrage til lidt mere bredde på ambassadørkorpset. Og så synes jeg også bare, at det lød mega spændende.

Det meste af mit udstyr er købt i Skyttebutikken, men særligt disse produkter har jeg svært ved at undvære:

CZ TS 2 - Racing Green, #009955
Smith & Wesson victory target cal. .22, #009690
MR 88 sport inox 6", #007230
Aguila Super Ekstra .22, #009507


Jeg er pistolskytte ...

… og skyder alle DGI-discipliner inden for pistol, men primært terrænskydning.

Til daglig er jeg både medlem samt bestyrelsesmedlem i Engesvang Skytteforening, og jeg er også instruktør for de mange børn og unge i foreningen.

Skydning er relativt nyt for mig. Jeg startede for ca. 5 år siden af ren og skær nysgerrighed, da jeg fra min terrasse kunne sidde og høre skudstøj i nærheden. Så jeg måtte lige en tur forbi for at se hvad det gik ud på, og ja, jeg blev bidt af det med det samme og har skudt lige siden.

Det største, jeg har opnået i skydning, omhandler ikke mig selv personligt. Men jeg er simpelthen så stolt af, at vi i Engesvang Skytteforening har formået at stable noget helt fantastisk på benene: nemlig familieskydning og børneskydning. Vi har øget antallet af medlemmer, og det er så fedt at vise børn og familier, hvordan man også kan hygge sig, have det sjovt sammen og være fælles om en idræt. Det er helt sikkert også som frivillig i foreningen, at jeg lægger flest kræfter, i forhold til selv at skyde.

Mit personlige mål som skytte er at komme mere ud og skyde terrænskydninger, for det er virkelig hyggeligt, og jeg møder en masse nye mennesker, der brænder for det samme som mig selv. Tager jeg foreningskasketten på, så vil jeg rigtig gerne have flere af vores medlemmer (især nye skytter) med ud og prøve terrænskydning, og vise dem, at de sagtens kan være med – uanset niveau.

Derudover brænder jeg bare for at vise, at skydning virkelig er mange ting og en utrolig bred sport med plads til alle. Og vigtigst af alt, så kan du drive det til lige det, du vil. Det kan både være en dyr eller billig fritidsinteresse, det bestemmer du helt selv.


Mit bedste råd til nye sportsskytter er ... 

… at blive ved og ikke være bange for at spørge de mere erfarne skytter til råds, for de er altid klar på at hjælpe og vejlede. Husk også at prøve en masse forskellige skydediscipliner, så du finder ud af, hvad du allerbedst kan lide.


 

keyboard_arrow_up