Priseksempler på skydeevents på Vingsted Skydebaner

Hvad koster et skydearrangement for foreninger og private?

Prisen på et skydearrangement afhænger af, hvor mange I er på holdet, hvilke(n) disciplin(er), I vælger, og hvor mange skud I ønsker.

Priserne per person er udregnet efter en holdstørrelse på 7 personer, som er det, en instuktør må have på banen af gangen. Det giver derfor den billigste pris. Er I færre end syv personer, der skal dele instruktørlønnen, bliver det derfor dyrere. 

I prisen er inkluderet

  • instruktør
  • leje af våben/buer
  • ammunition i aftalt mængde
  • lån af høreværn og sikkerhedsbriller
  • baneleje
  • skydekort

Priseksempler

Bueskydning

Et skydearrangement med bueskydning koster fra 1.600 kr.pr. time og forløber som følgende: 

I skyder i hold af op til 10 personer af gangen med 4 pile hver. Holdene skifter indtil den bestilte tid er udløbet. I bliver instrueret og hjulpet af en erfaren bueskytte og instruktør, som giver input undervejs.

Riffelskydning

Riffelskydning på 50 meter banen koster fra 260 kr pr. person (ved syv personer på banen) for et to-timers arrangement. 

I  skyder liggende med salonriffel kaliber .22. I prisen er inkluderet 5 prøveskud og 20 gældende skud per person.

 

Pistolskydning

Et skydearrangement med pistolskydning af to timers varighed koster fra 360 kr per person (ved syv personer). 

I prisen er inkluderet 5 prøveskud og 10 gældende skud på elektronisk markeringsanlæg.

I skyder med Walther GSP eller Tanfoglio Force kal. .22 pistoler.

Når I kan ramme skiven med finpistol, kan I prøve kræfter med grov pistol med f.eks. 9 mm eller magnum .357 med i alt 10 skud. Skydning med grov kaliber skydes på papskiver med manuel markering.

I kan tilkøbe yderligere skud for 3 kroner pr. skud med kal. .22 og 6 kroner pr. skud med 9 mm og magnum .357.

Lerdueskydning

Et skydearrangement på lerduebanen af to timers varighed koster fra 450 kr pr deltager (ved syv på holdet). 

I skyder med haglgevær på 3 stationer med 24 duer og maksimalt 50 skud pr. person.

I kan tilkøbe yderligere skud for 3 kroner pr. skud og 3 kr. pr. due.

Kombiner disciplinerne

Ønsker I at prøve flere forskellige våbentyper og discipliner, kan et arrangement kombineres, så det er kun fantasien der sætter grænser.

Ud over instruktion er leje af våben/buer, ammunition i aftalt mængde, baner, skydekort og lån af høreværn og sikkerhedsbriller med i prisen.

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at tracke bruger-adfærd med formålet at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.

Du kan altid slette cookies via avancerede indstillinger i din browser.