Skyd på 3D Buebane i Vingsted

Skydebaneforeningen Danmarks nye 3D Buebane i Vingsted er både for rutinerede og nye bueskytter, der vil skyde efter tredimensionelle modeller af dyr i stedet for en skydeskive.  

Den 15 hektar store 3D Buebane ligger i et kuperet skovområde, der giver plads til udfordringer for alle garvede bueskytter og buejægere, der kan gå på jagt blandt de 30 opstillede dyr i terrænet.

Har du aldrig prøvet at skyde med bue før, kan du låne det nødvendige udstyr og booke en instruktør gennem vores eventafdeling.

3D Buebane med masser af udfordringer

På 3D Buebanen i Vingsted skyder du til måls efter naturtro modeller af ulve, fasaner, ræve, elge og andre vilde dyr. Der er i alt 30 dyr i størrelsesforholdet 1:1. Skydningen efter de tredimensionelle modeller giver en lille fornemmelse af, hvordan det er at stå overfor et rigtigt dyr, og hvordan du skal skyde for at ramme dyret helt rigtigt.

Det kuperede terræn i Vingsted giver udfordringer for selv de mest rutinerede bueskytter og buejægere. Eksempelvis har du mulighed for at teste dig selv af på skud på helt op til 45 meter nedad eller opad bakke.

Book 3D Buebane på Vingsted Skydebaner

Ordensregler på 3D Buebane

  • Banen må benyttes fra kl. 9 til 21.
  • Der må ikke anvendes eller medbringes jagtspidser/broadheads på banen.
  • Kun skytter som har købt dags-/årskort må skyde på banen.
  • Den enkelte skytte er ansavrlig for sikkerheden.
  • Målområde og pilebane skal være frit for levende væsner ved afvikling af skud.
  • Der må ikke udøves nogen form for jagt eller fiskeri i området.
  • Beplantningen må ikke beskæres eller fældes.

Husk at området også er åbent for for andre, der ønsker at nyde naturen.

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at tracke bruger-adfærd med formålet at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.

Du kan altid slette cookies via avancerede indstillinger i din browser.