Økonomimedarbejder/Controller

Er du stærk i talforståelse og har du blik for detaljen i komplekse opgaver, kan du blive en del af Skydebaneforeningen Danmarks professionelle hold med base i Vingsted.

Vi tilbyder
Et spændende, alsidigt og udfordrende job, hvor du vil komme til at beskæftige dig med alt fra daglig kontering og bogføring over momsafregning og finansbogføring til løn og årsafslutning, herunder løbende sparring med ledelsen.
 
Vi er en kompleks virksomhed med rådgivende virksomhed i foreningsregi, drift af skydebaneanlæg og våbenhandel, så du bliver en del af et hold af forskellige og meget dedikerede fagpersoner.

Vi er en virksomhed i vækst og udvikling, hvor du får plads til at sætte dit eget præg på dine opgaver i tæt samarbejde med dine kolleger.

Arbejdsopgaver
Som organisationens primære regnskabskyndige, skal du selvstændigt kunne udføre opgaver som:

  • Finansbogføring
  • Debitor/kreditorbogholderi
  • Månedsafslutning
  • Nøgletalsrapportering
  • Udarbejdelse af løn
  • Sparring med ledelse og direktion
  • Understøtte medarbejdernes daglige arbejde på økonomiområdet

Vi forventer, at du

  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan overholde deadlines
  • Har minimum 5 års erfaring fra en økonomifunktion
  • Er fortrolig med økonomisystemet Visma Business eller tilsvarende
  • Behersker dansk og engelsk i tale og skrift
  • Er struktureret og ansvarsfuld
  • Er udadvendt og positiv
  • Kan lide at have travlt

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-32 timer ugentligt.
Løn efter kvalifikationer, pensionsordning 12,5%

Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning til info@skydebaneforeningen.dk
Vi læser løbende ansøgninger med sidste frist d.15. august. Der afholdes samtaler 21. og 26.august. Tiltrædelse 1.oktober, men vi venter gerne på den rette medarbejder.

Ansøgningsfrist:
15-08-2019

Stillingstype:
Deltid

Jobkategori:
Økonomi og regnskab

For yderligere information kontakt direktør Lotte Højmark Tang på tlf. 76656701 eller på mail lht@skydebaneforeningen.dk
Bemærk at Skydebaneforeningen Danmark holder ferielukket i uge 30.

Skydebaneforeningen Danmark yder rådgivning til skytteforeninger og kommuner om renovering og udvikling af skydefaciliteter, driver Vingsted Skydebaner og Skyttebutikken, som sælger sportsvåben og ammunition. Skydebaneforeningen Danmark omsætter samlet for ca. 40 mio. årligt.

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at tracke bruger-adfærd med formålet at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.

Du kan altid slette cookies via avancerede indstillinger i din browser.