Nordeuropas største skydebaneanlæg

Vingsted Skydebaner er et sandt mekka for både sportsskytter og jægere

Som sportsskytte kan du træne dine færdigheder på distancer fra 25 - 300 meter. Moderne og vedligeholdte 25 meter baner til pistolskytter, og det samme til riffelskytter på 50, 200 og 300 meter.

Alle banerne har elektronisk markering, så du kan nemt følge med i din træfsikkerhed, og om du udvikler dig i den rigtige retning.

Inden du går på banen, kan du benytte testbanen for at finde den ammunition, der passer lige præcis til din skydning.

For jægerne er mulighederne også mange:

Som jæger kan du træne på 50, 100, 200 og 300 meter jagtbaner eller prøve kræfter med de udfordrende baner med en løbende hjort, elg eller gris.

Du kan også gøre dig klar til jagtsæsonens flyvende vildt på lerduebanen, som har både side-, bag- og spidsduer - inklusiv en ekstra spidsduebane, så solen aldrig kommer til at genere.

Endvidere kan du leje en ekstra bagduebane til træning eller undervisning.
 

"Vi har gode rammer, så vores kunder kan optimere deres ammunitionsvalg og
skydefærdigheder. De kan få det hele i Vingsted. Skytterne kan opnå de færdigheder,
som bringer dem til tops, og jægerne de færdigheder, som vildtet fortjener."

 

Book baner i Vingsted

 

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at tracke bruger-adfærd med formålet at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.

Du kan altid slette cookies via avancerede indstillinger i din browser.