25-11-2016

Vodskov Skytteforening vandt lokal afstemning i Danskernes Idrætspris



Handicapvenligt skydecenter i Vodskov fik 48 procent af alle de afgivne stemmer i den regionale afstemning om Danskernes Idrætspris. Dermed er den nordjyske skytteforening stadig med i konkurrencen om den samlede præmiesum på 100.000 kr.

Danskernes Idrætspris præsenteres af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4. Prisen uddeles til DR’s årlige sportsshow. Med prisen følger 100.000 kr.

Med førstepladsen går Vodskov Skytteforening sammen med syv andre regionale vindere fra resten af landet videre til semifinalen, hvor DIF’s bestyrelse udvælger tre finalister og herefter kårer vinderen. Vinderen af Danskernes Idrætspris offentliggøres ved DR’s show SPORT 2016 lørdag 7. januar 2017.

”Det er rigtig dejligt, at det handicapvenlige skydecenter vandt den lokale afstemning. Normalt ligger skydeanlæg under jorden, og det begrænser, hvem der kan bruge det.  I Vodskov Skydecenter er anlægget placeret over jorden og det åbner op for mange andre brugere. I dommerpanelet lagde vi vægt på, at mennesker med handicap med dette anlæg får mulighed for at holde fast i deres fællesskaber, da man kan være sammen med sine kammerater,” siger Dorthe Mølgaard Thomsen, lokal DIF ambassadør, der sad med i den regionale dommerkomité.

Om handicapvenligt skydecenter i Vodskov

Med det handicapvenlige skydecenter i Vodskov er det gjort muligt for kørestolsbrugere at gå til skydning og dyrke sport på lige fod med ikke kørestolsbrugere. Vodskov Skytteforening har indkøbt specielt skydebord til dette formål. Dermed kan der skydes på lige vilkår som alle andre borgere. Samtidig kan skytteforeningen tilbyde skydning på alle discipliner indendørs og udendørs til gangbesværede i gadeplan i et helt nyt skydecenter.

De otte vindere fra P4’s sendeområder

Fyn: BørneBasketFonden
Midt- og Vestjylland: Frederiks. Ét lokalsamfund - mange samarbejdspartnere          
Nordjylland: Handicap venligt skydecenter, Vodskov skytteforening
Østjylland: Åben Idræt (i Hammel Idrætscenter)
Syd: Helle Team Tramp
Trekantsområdet: HIU - Handicapidræt i Uldum
Sjælland og øerne: Familietons                 
Hovedstadsområdet: FC Prostata


Kilde: DIF

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at tracke bruger-adfærd med formålet at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.

Du kan altid slette cookies via avancerede indstillinger i din browser.