13-12-2017

Fortællingen om byggeriet af det nye Skyttecenter i Thisted



I ”Fortællingen om byggeriet af det nye Skyttecenter i Thisted” deler Thisted Skyttekreds og dens støtteforening ud af erfaringer og viden om opførelsen af et nyt topmoderne skyttecenter.

Målet med at samle fortællingen om tilblivelsen af Thisteds nye skyttecenter er at inspirere kollegerne i de danske skytteforeninger, og sikre vidensdeling om anlæggelse af nye skyttecentre.  

- Med fortællingen om byggeriet af det nye Skyttecenter i Thisted er det vores håb, at andre skytteforeninger bliver inspireret af vores rejse mod de fine rammer, vores skytter har fået i hjertet af Thy Hallens pulveriserende liv, siger formanden for Støtteforeningen for Thisted Skyttekreds, Christian Kjær.

Han er manden bag "Fortællingen om byggeriet af det nye Skyttecenter i Thisted", der er kommet til verden  efter interesse om projektet fra andre skytteforeninger.  

- Mange skytteforeninger og ledere har hørt om byggeriet af vores nye skyttecenter i Thisted, og flere har spurgt, om de kan drage nytte af de erfaringer, vi har gjort, siger Christian Kjær om baggrunden for fortællingen.

I projektbeskrivelsen fortæller Thisted Skyttekreds om optakten, gennemførelsen og ibrugtagning af det moderne og multifunktionelle skyttecenter. Thisted Skyttecenter anvendes i dag af mange mennesker til en lang række forskellige aktiviteter. Centret indgår som en vigtig medspiller i hele den kultur, der er skabt i et byområde med mange forskellige uddannelses- og idrætstilbud.

Download projektbeskrivelse: ”Fortællingen om byggeriet af det nye Skyttecenter i Thisted”

 

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at tracke bruger-adfærd med formålet at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.

Du kan altid slette cookies via avancerede indstillinger i din browser.